søndag den 29. april 2012

Blossom-lyserød Lupin


Faldt for denne skønhed hos Claus Dalby, men syntes det var lidt besværligt og bestille den hjem fra udlandet, så jagten gik på nettet for at finde den her i Danmark. Det kan altså være lidt farligt og læse med hos Claus Dalby, det er ikke småting man skal ud og skaffe sig :)

Og pokker om ikke den stort set var i "min baghave" nemlig hos Stovby Stauder, hvorfra jeg også har lånt billedet. Så jeg kunne bestille og selv hente den, se det var jo noget billigere og lidt nemmere. Nu håber jeg så bare den finder sig til rette her.

Som jeg tidligere har fortalt er jeg vild med lupiner, så også den gule her var jeg heldig og finde hos en anden planteskole.

Billet lånt fra nettet

Derudover har jeg mørkerøde, blå og hvide. Og så må det vist være slut med det. Mange lupiner er patenteret også Blossom, så dem skal man huske og "beholde" i egen have :)





fredag den 27. april 2012

Lidt kongelig har man vel lov og være

Regnen har silet ned her og hvad gør man så, når det ikke er havevejr. Man tager selvfølgelig på haveindkøb.

Min kære mand foreslog helt af sig selv, at vi kørte en tur i Plantorama i Hillerød (og det ligger et godt stykke hjemmefra skal jeg hilse og sige). Vi havde hørt så meget om det, at vi ville se det selv. Så bilen blev pakket og afsted gik turen mod Hillerød. Jeg var spændt på at se det, men jeg må indrømme, at jeg blev en anelse skuffet. Der var ikke det helt store og se på, hvis man ikke har hund, kat, fisk eller tænker i nye havemøbler.

Så vi var hurtig ude igen uden og købe det mindste og det hører altså til sjældenhederne. Vi blev enige om at køre over Frederikssund og Sorø hjem og så se, om der var et par gode planteskoler, nu vi var kommet afsted.

Og pludeselig da vi nåede Frederikssund lige efter en stor rundkørsel og med en meget mærkelig indkørsel stod der et lille skilt med havecenter. Ikke at det gjorde stort af sig, men man har vel øjne for den slags. Bilen blev vendt og tilbage og ind og kigge.

OG sjældendt har jeg da set så skøn og hyggeligt et havecenter. Her var der virkelig kræset for kunderne. Så selvom regnen stod ned i stænger måtte vi selvfølgelig rundt og kigge på alle herlighederne.

Tænk sig - her midt i denne skønne planteskole stod MIN Clematis Princess Diana og ventede på mig. Har ikke kunnet finde hende i mit område og det var lidt dyrt og bestille hende hjem over nettet. VUPTI i kurven med hende.

Billedet er lånt hos Claus Dalby, hvor du også kan
læse mere om denne smuksak.

Derudover røg der også en lidt speciel Primula Vialii med i kurven og lidt andet godt. Den er måske nok mere sjælden en køn, men kan nu så godt lide Primula

Primula vialii (billedet lånt fra nettet)


Skulle I bo i nærheden af Frederikssund eller komme på de kanter kan et besøg anbefales på det kraftigste. Planteskolen hedder Fasters Have.

Det blev en hyggelig tur hjemad med smut rundt på Vestsjælland til små færgelejer, planteskole og andet godt. Så en rigtig dejlig dag.






lørdag den 21. april 2012

Det er hårdt med et BIJOB

Det kan være hårdt arbejde og ha´ et bijob





Og så dame, så kan du godt stoppe med det kamera.

Fortsat rigtig god weekend derude -
her nyder vi det skønne vejr -
og brumbasserne.

torsdag den 19. april 2012

Kender I navnet på denne rose

Da vi købte huset boede denne smukke rose her allerede.


Den bliver ret høj - er remonterende og dufter vildt godt. Jeg har selv ingen anelse om, hvad det er for en rose, men da jeg nu er blevet rosentosset, ville jeg gerne kende navnet på denne også.

Rigtig god dag til jer alle - det ser ud som om solen allerede nu er begyndt at titte frem her, det vil jeg glæde mig til.

Jeg har nemlig lige en aneeeeeeelse frølinger, der skal prikles :)





mandag den 16. april 2012

Hvad er forskellen

Vi har jævnligt en mindre meningsudveksling her i huset  - i hvert fald på denne årstid. Vi kan ikke blive eninge om forskellen på Påskelilje og Pinselilje. Kender I forskellen?

I får lige lidt af havens formodentlig Påskeliljer, men er altså ikke sikker.











Jeg har desværre ikke navnene på dem, det har jeg ikke gjort så meget ud af, som ved mine stauder. Vi har også de helt almindelige gule, dem er jeg ikke i tvivl om er Påskeliljer.


Og så syntes jeg lige i skulle se en lille skønhed. Blomsten er så lille, at man næsten ikke kan få øje på den, men den er så utrolig smuk. Jeg måtte helt ned og kravle på knæ for at kunne få et billede af den.

Planten hedder Bispehue og fås også i hvide og vist nok også med gule blomster. Den skulle egentlig være stedsegrøn, det er den så bare ikke her på matriklen.






tirsdag den 3. april 2012

Vil du være med

Anne fra Moseplassen har startet en ny konkurrence. Yndlingsforårsblomster :) Ja der kan jo være flere. Og jeg har flere jeg er vild med, så det var rigtig svært og vælge.

Lige nu er jeg en lille smule forelsket i Nikkende Kobjælde. Har af flere gange forsøgt og frøså denne lille forårsbebuder, men uden det helt store held. Så nu har jeg købt mig til den.

Nikkende Kobjælde på vej - ikke at den gør det store væsen af sig.
Måske heller ikke særlig køn, men det bliver bedre :)

Ja når man ser de første skud vælde op af jorden, kan man måske ikke lige se skønheden i den, men vent bare, det kommer.

Den er så fin og ser ud som om den breder sig, så det er jo en ekstra gevinst. Efter de mislykkede forsøg med at så den blev jeg helt glad over at se, at den nu endelig havde tænkt sig og ville slå sig ned i min have :)

Godt på vej - jeg syntes altså den er frygtelig smuk.

Det er næsten lidt som den Grimme Ælling. Først ikke særlig køn og måske lidt overset, men så springer den ud, og så skal jeg love for, at den vinder en plads i mit forårshjerte. Så det er med at nyde den for nu går det stærkt.

For inden længe ser den så sådan her ud:


Eftersom det er første år, den er min have, har jeg lige opdaget, at den passer særlig fint til min bunddækkende grønne plante, der smyger sig omkring Kobjælden. Utilsigtet - men det passer mig ganske udemærket.

Har du også fået lyst til at vise din yndlingsforårsblomst eller en forårsblomst, du syntes er særlig smuk, så læs mere her og meld dig evt. til konkurrencen.

mandag den 2. april 2012

En tur til Göteborg Botaniske Have og Trollhättan

Min meget store haveinteresse startede for 4 år siden, da jeg bogstavelig talt gik ned med flaget pga stress og en fyring og måtte gå hjemme. Her opdagede jeg så også, at haven kan gøre underværker ved ens sind og sjæl og jeg elskede og gå i haven det meste af dagen. Det er ikke blevet mindre aktuelt efter jeg igen har måtte igennem en hård ansættelse med fyring som slutresultat og igen kæmper for at komme tilbage til det jeg engang var :)

Men tilbage til Botanisk Have:
I opstarten da interesse meldte sig vidste jeg stort set intet om haver, og vi valgte det år og tage på en lille ferie til Göteborg for at få det hele lidt på afstand. Jeg havde opdaget, at de har en fantastisk smuk botanisk have, som jeg bare måtte opleve. Og vi var også begge helt opslugte. Vi gik rundt der i timevis og bare nød det. Når jeg i dag sidder og ser de billeder med tilhørende tekst kan jeg godt se, at jeg ikke vidste meget om det. Stort set under hvert billede står der: " dette er måske nok en....:" og i dag ved, at de navne jeg har skrevet på i hvert ikke stemmer helt overens med fakta.

Haven er inddelt i forskellige haver og jeg vil vise jer lidt fra nogle af dem. Haven er helt sikkert et besøg værd, hvis man skulle komme på de kanter :)

Dette smukke blå bed er en lille del af den blå have,
som er noget af det første der byder en velkommen

Så nu er det vist på tide og dele lidt af billederne med jer. Bær over med kvaliteten, de er alle taget med min mobil, da det og tage billeder af haver heller ikke var så veludviklet på dette tidspunkt:)

Staudehaven:



Dahliabed - utrolig langt og flot.
Desværre ikke det bedste billede


Vandhaven:




Væksthus:



Derudover er der et kæmpe område bestående af klipper, som man kan komme op på og kigge ud over haven og byen.

Og et stort område med Rhododendron - også utrolig smukt.

Ja og ved indgangen er der en overdimensioneret kiosk med planter, bøger, tilbehør og en masse andre spændende ting. Jeg oplevede at måtte tale engelsk med de søde folk, jeg kan ikke forstå en dyt svensk og de ikke en dyt dansk.........så engelsk. Sjovt.


Trollhättan:

Og nu vi var på de kanter smuttede vi lige en tur nordpå til Trollhättan - bestemt også  et besøg værd. Der er så smuk en natur, så man helt mister pusten. Derudover er der masser af vand - det er nemlig der det svenske Vatterfall hører til. Smukt smukt






Da vi havde kæmpet os op til toppen - og jeg mener virkelig toppen - med mig som ikke er helt vild med højder - og på gåben, konstaterede vi, at man rent faktisk kunne køre bil helt derop og parkere i nærheden, men så fik man ikke den unikke oplevelse, det er at kravle op til toppen på små stejle stier :):)

Masser af skøn natur i området.

Samme sted er der også et kæmpe sluseanlæg. Fascinerende hvis man er til det.......min kære mand er.....så selvfølgelig skulle det også beses.



Det var kun en lille weekendferie, men vi nåede en masse. Og jeg håber ikke, at det er sidste gang, jeg kommer op og ser både Botanisk Have og Trollhätan.


Dagen kom hvor vi skulle hjem og så skulle lige fikses et lille ting:



Ingen lys på bilen. Men vi var HELDIGE. Da vi nåede hjem på vores lille matrikel efter 8 timers kørsel brød bilen sammen, med en gevaldig balade. Puha godt det ikke skete i Sverige.


KAN I ALLE HAVE EN RIGTIG GOD PÅSKE








LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...